I DETTE AFSNIT:
Vi engagerer os i at skabe et sundt og sikkert arbejdssted for medarbejdere og andre, som besøger vores anlæg. Vores engagement er alles ansvar. Pas på hinanden, arbejd sammen for at sørge for, at vores processer er sikre, og stop, tænk og brug Speak Up!, når du er bekymret eller usikker på potentielle farer i dit arbejdsområde.
-
Hjælp til at bevare en sikker arbejdsplads; vær proaktiv for at bidrage til at hindre arbejdsulykker, uanset om du arbejder på et Danaher-anlæg eller andetsteds.
-
Kend de nød- og sikkerhedsprocedurer der gælder, hvor du arbejder.
-
Forbigå eller omgå aldrig sikkerhedsinstallationer eller procedurer.
-
Forstå og overhold din OpCos politikker angående kørsel og rejser, når du kører eller rejser i forretningsøjemed.
-
Sikr dig at dit arbejde ikke svækkes af alkohol eller medicin, når du udfører arbejde for Danaher. Dette omfatter også receptpligtig og håndkøbsmedicin. Alkoholindtag tillades kun i begrænset omfang ved firmaarrangementer.
-
Hjælp leverandører, kunder og andre, som vi samarbejder med, til at forstå og følge vores sikkerhedsprocedurer.
Hvis du kommer til skade på arbejdet, så underret din leder øjeblikkeligt, uanset skadens omfang. Gå aldrig ud fra at en anden har gjort det.

Vold på Arbejdspladsen
Vold af en hvilken som helst karakter hører ikke hjem hos Danaher. Vi tolererer ikke:
-
Trusler eller intimidering, både fysiske og verbale, af andre på noget tidspunkt, uanset årsag.
-
Hærværk, brandstiftelse eller anden kriminel adfærd.
-
Våben er forbudt på Danahers ejendom, medmindre firmaet specifikt har givet tilladelse, og det sker i overensstemmelse med loven.

Spørgsmål og svar
Jeg har lagt mærke til nogle fremgangsmåder i mit område, som ikke virker sikre. Hvem kan jeg tale med om dette? Jeg er ny her, og jeg har ikke lyst til at virke som en kværulant.
Tal om dine bekymringer med din leder eller rapportér dem til OpCo EHS-lederen. Der kan være gode grunde til disse fremgangsmåder, men det er vigtigt at huske, at det hos Danaher aldrig vil blive set som et problem at nogen udtrykker bekymring angående sikkerhedspørgsmål – det bliver set som ansvarligt. Hvis sagen ikke bliver løst af din leder så brug Speak Up! eller kontakt en af de andre ressourcer, der fremgår af Kodekset.
En kollega virker som om, vedkommende er påvirket af stoffer. Jeg er bekymret for, om vedkommende kan skabe et sikkerhedsproblem eller gøre skade på sig selv eller andre. Hvad skal jeg gøre?
Din bekymring er berettiget. Hvis du mener, at det udgør en sikkerhedsrisiko, skal du omgående tale med din leder. Enhver, der på arbejdspladsen er påvirket af stoffer eller alkohol, kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Der må omgående tages skridt til at imødegå problemet.